Kvinder vi beundrer: Prudence Davis

Interview med Prudence Davis

Fortæl os lidt om din rejse – hvem er du, og hvad brænder du for i dit arbejde?

Jeg tror egentlig, at alt det, jeg laver, udspringer af den samme nysgerrighed: hvordan vi kan have det bedre i os selv og skabe mere plads i et liv, der ofte går meget stærkt.

Jeg arbejder i krydsfeltet mellem well-being, bevægelse, nervesystem, ritualer og community. Jeg har skabt A Space to Breathe, 20 Four Matcha og A Matcha Space, og for mig handler det aldrig kun om bevægelse, matcha eller meditation isoleret set. Det handler mere om at skabe rum, hvor mennesker kan mærke sig selv lidt mere.

Jeg har altid været meget drevet af idéer og har nok aldrig været særlig god til at holde mig til én ting. Jeg elsker at skabe koncepter, samle mennesker og bygge universer, som føles både smukke og meningsfulde. Og jo ældre jeg bliver, jo mere er jeg optaget af, at ambition og blødhed ikke behøver at være modsætninger.

Hvilken udfordring har for alvor formet dig – og hvad lærte du af den?

Sygdom har uden tvivl formet mig mest. Når man oplever alvorlig sygdom helt tæt på,
ændrer det ens forhold til tid, kroppen og idéen om kontrol.

Jeg tror, jeg tidligere havde en meget stærk identitet omkring at kunne klare alting, arbejde hårdt og presse mig igennem. Men livet lærte mig ret brutalt, at kroppen ikke er noget, man bare kan kommandere med.

Det har lært mig at lytte mere. At sætte pris på det almindelige. At sundhed og energi faktisk er noget af det mest værdifulde, vi har. Og måske vigtigst af alt, at styrke ikke altid ser ud som at presse videre. Nogle gange er det stærkeste, man kan gøre, at vælge noget blødere.

Hvad drømmer du om lige nu – stort eller småt – og hvad gør du for at komme tættere på det?

Lige nu drømmer jeg meget om frihed. Ikke nødvendigvis frihed fra arbejde, for jeg elsker at skabe, men friheden til selv at vælge tempoet og være mere til stede med mine børn og min familie.

Jeg drømmer også om at udvikle mine universer mere internationalt og skabe steder og oplevelser, hvor wellness ikke føles præstationsorienteret, men mere menneskeligt og sanseligt.

Og så prøver jeg faktisk at øve mig i ikke altid at tænke fem år frem. Nogle af mine største drømme lige nu er meget små: mere tid, mere natur, langsomme morgener, at være nærværende med mine tvillinger og stadig have plads til at være kreativ.

Det, jeg gør for at komme tættere på det, er nok at blive bedre til at sige nej. Jeg har lært, at hvert ja også er et nej til noget andet.

Hvis du kunne give ét råd til en kvinde, der har en drøm, men tøver med at tage
springet – hvad ville det være?

Start før du føler dig klar.

Jeg tror, vi bruger enormt meget tid på at vente på den rigtige timing, det rigtige niveau af selvtillid eller følelsen af at have regnet det hele ud. Men den følelse kommer sjældent først.

De fleste af de ting, jeg har skabt, startede med, at jeg bare tog det næste lille skridt. Ikke fordi jeg var sikker, men fordi idéen blev ved med at trække i mig.

Og så tror jeg, man skal passe på med at gøre andre menneskers forståelse til en
forudsætning for sine egne drømme. Nogle gange kan du se noget, før andre kan. Det
betyder ikke, at du tager fejl.

Hvad inspirerer dig i hverdagen – og hvor henter du din energi, når du har brug for
et løft?

Jeg bliver meget inspireret af mennesker, der har deres eget blik på verden. Mennesker, der ikke nødvendigvis følger en eksisterende opskrift, men skaber noget med en tydelig følelse eller intuition bag.

Jeg henter også enormt meget inspiration i musik, kunst, hoteller, mad, dufte, rejser og små detaljer. Jeg kan blive lige så inspireret af et rum, en særlig kop te eller et stykke musik som af en stor idé.

Når jeg selv mangler energi, forsøger jeg egentlig at gøre mindre. Gå en tur, tage et bad, bevæge kroppen, trække vejret, drikke en matcha alene uden telefon. Og selvfølgelig mine børn. De kan være fuldstændig udmattende og samtidig få hele verden til at føles meget enkel igen.

Eleanor-kollektionen er inspireret af stærke kvinder, der tør gå først, bruge deres
stemme og stå op for sig selv. Hvad betyder det for dig – og hvordan ville du style
smykkerne, så de fortæller noget om din egen historie?

For mig handler det at være en stærk kvinde mindre om at være højlydt eller frygtløs og
mere om at turde stå ved sig selv.

At bruge sin stemme kan også være at sætte en grænse. At ændre retning. At sige nej til noget, man tidligere ville have sagt ja til. Eller at skabe noget, før man har fået lov eller validering udefra.

Det resonerer meget med min egen historie, fordi jeg tror, jeg har bevæget mig fra en mere klassisk idé om styrke til en blødere version af den.

Jeg ville derfor style Eleanor-smykkerne meget enkelt og personligt. Jeg kan godt lide kontrasten mellem noget råt og noget feminint – måske med en oversized skjorte, blød strik, bar hud eller et helt enkelt sort look. Smykkerne må gerne føles som noget, man bærer hver dag, næsten som små markører af de kapitler, man har været igennem.

For mig er de smukkeste smykker dem, der ikke kun pynter, men som efterhånden kommer til at bære en historie.